Om området 

A/B Elbahus er beliggende på Amager ca. midt på Elbagade i et indhak delvist tilbagetrukket fra gaden.

Indenfor gåafstand finder du dagligvarebutikker som Rema 1000, Lidl og Coop365.
Elbagade er en sidegade til Amagerbrogade, der er i rivende udvikling som handlegade med masser af specialbutikker, caféer, restauranter og take-away.

Elbagade ligger tæt på offentlige transportmuligheder med bus 5C, 4A og 2A inden for få hundrede meter.
Metro-stationerne Amagerbro, Lergravsparken, Amager Strand og DR Byen ligger alle ca. 1,5 km fra ejendommen i hver sin retning.
Man kan cykle til Rådhuspladsen på 15 minutter.

Det skønne Amager Strandpark ligger i 5 minutters cykelafstand mod øst og 10 minutter i vestlig retning finder du det store fredede naturområde Amager Fælled.

Områdekort