Om ejendommen  

Andelsboligforeningen A/B Elbahus blev stiftet i 1997 og er beliggende i ejendommen på Elbagade 16-22B, 2300 København S.

Ejendommen er opført i 1934 og består af 55 andelslejligheder, 3 erhvervsandele og 1 lejemål.

Lejlighedernes størrelse varierer mellem 37-141 m2, hvoraf de fleste er 1V og 2V.
Hver lejlighed har eget kælderrum, med få undtagelser, som har loftsrum.
I 2008 blev taget skiftet og i den forbindelse blev loftsetagen integreret til bolig.
Alle lejligheder, med undtagelse af stuelejlighederne, har altan. Nogle har 2 altaner og et par lejligheder har tagterrasse.

Ejendommen har fælles vaskeri og et hyggeligt gårdmiljø, begge dele renoveret i 2018.
Derudover er foreningen en del af karréens gårdlaug Parmagården med fælles legeplads og grønne arealer.

Ud mod Elbagade er der overdækket cykelparkering og biler har gratis parkeringsmulighed på Elbagade. Elbagade ligger udenfor Københavns Kommune's betalingszone for bilparkering. Bemærk dog at der pr. 1. december 2023 indføres 3-timers parkering i tidsrummet kl. 8-22.